KULTURCENTRET ASSISTENS  
Assistens Kirkegård Kapelvej4 • 2200 København N. • Tlf. 35 37 19 17 • E-post: center@assistens.dk
Til print-version

Ben WebsterBen Webster
1909-1973

Ben Webster blev født i Kansas City, USA, i 1909. I slutningen af 20-erne gjorde han sig bemærket som pianist. Tenorsaxofonen var hans instrument fra 1929. I løbet af 30-erne rykkede han op blandt de største saxofonister som midtpunkt i Duke Ellingtons orkester.
En gæsteoptræden i Danmarks Radio i januar 1964 sammen med Jazzhus Montmartres husorkester blev til et så vellykket samspil, at han besluttede sig for at flytte til Danmark. Husorkestret bestod af pianisten Kenny Drew, bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen og på trommer Alex Riel. Ben Webster slog sig ned i St. Regnegade i København ovenpå Jazzhuset. Han fik stor betydning for danske jazzmusikere, hvoraf flere kom ud i hele Europa for at spille sammen med ham.
Ben Webster stillede store krav til sig selv og andre og generede sig ikke for at kritisere gæstende musikere højlydt.
Men al misstemning smeltede, når han med sin utroligt udtryksfulde klang tolkede jazzens ballader.
I sine sidste leveår var han gangbesværet og måtte nærmest bæres ind på scenen, og han spillede altid siddende. Til det sidste var han i stand til at spille op til de største. En af hans sidste optrædender var sammen med Benny Carter og trompetisten Harry Edison. Ben Webster døde på en turné i Amsterdam af en hjerneblødning i september 1973.



Ben Websters grav

Til oversigt over kendte navne • Til toppen af siden