DEN PERMANENTE UDSTILLING I KULTURCENTRET ASSISTENS

Det tidligere begravelseskapel på Assistens Kirkegård rummer en permanent men dog foranderlig mindre udstilling. Her kan du stifte bekendtskab med kirkegårdens planhistorie fra 1760 til vore dage. Fra fattigkirkegård til mondæn begravelse, "Guldalderens kirkegård" med H.C. Andersens oprindelige gravsten, København som fæstningsby og Nørrebros lokalområdes udvikling fra kongeslot til forstad. Plancher og AV-præsentation af Metro-byggeriet.

Udstillingens 2. del (på kapellets tidligere pulpitur på 1.sal) rummer nogle personalhistoriske nedslag i historien. Her fortælles bl.a. om kejserinde Maria Fjodorovnas russiske hoffolk; om Giertrud Birgitte Bodenhoff der måske både blev hensat i ét af kirkegårdens kapeller som skindød og siden ligrøvet af kirkegårdens gravere. Du kan bl.a. se en skillingsvise om retssagen mod kirkegårdens gravere (for ligrøveri) fra 1805. I udstillingen fortælles også om kirkegårdens righoldige natur, om kirkegårdens Titanic-offer samt Natasja Saad.

TIDLIGERE UDSTILLINGER:

"Assistens Kirkegård - midt i verden i 250 år"

Assistens Kirkegårds 250-års jubilæumsudstilling
17. september - 12. december
Udstillingens åbningstider:
Tirsdag - fredag 12.00 - 16.00
søndag 12.00 - 15.30
lørdag og mandag lukket

Entré i udstillingen kr. 25,-
Omvisninger i udstillingen bestilles forud og koster kr. 500. Varighed 1/2 time.



Assistens Kirkegård var ved indvielsen i 1760 en begrænset succes. Her lå de fattige, de unavngivne og dødfødte. Datidens "Nørrebro" afspejlede 1700-tallets kontrastrige tilværelse. Her var kongeslottet Blågården med et pragtfuldt lysthaveanlæg, langs Nørre Landevej lå kroer og tvivlsomme forlystelsessteder og tæt på kirkegården var tobaksplantage og et areal blev forsøgt udlagt som morbærplantage, for at opfodre silkelarver til silkefabrikation.
I 1780erne ændrede kirkegården karakter. Det er de store gravsteders tid fra den "Florissante Handelsperiode", hvor en gryende romantisering af haveanlæg bidrager til kirkegårdens udseende og brug: eksotiske træer og buske fra fjerne lande danner baggrund for københavnernes udflugter, madkurve, druk og musik. Adelsfamilier, udlændinge, kunstnere, videnskabsmænd, hoffolk og tjenestemænd, købmænd og deres tjenere begraves nu på kirkegården. Rækken af rustvogne, heste, kordrenge, ligbærere og studenter er hverdag på Nørre Landevej. I 1700-tallet møder Danmark verden, og verden kommer til Danmark. I Kulturcentrets udstilling hører vi om de folk der tog ud, og hvad de bragte med hjem. En lang række af kirkegårdens persongalleri af begravede bliver gjort nærværende i udstillingen og levendegøres i Centrets øvrige formidling.