Den 3. juli 1848 proklamerede generalguvernør Peter von
Scholten slavernes frihed på de tre dansk-ejede øer i det Caribiske Hav,
St. Thomas, St. Jan og St. Croix.
I anledning af 150-året for denne begivenhed arrangerede Kulturcentret
udstillingen „Fri og Ufri" om slavernes forhold i perioden 3. juli - 20.
september 1998. Udstillingen var en mosaik i billeder, beretninger, genstande
og musik.
Kulturcentret påtog sig opgaven, fordi Peter von Scholten ligger
begravet på Assistens kirkegård i kirkegårdens eneste mausoleum.
Han døde i 1854 – knapt 70 år gammel – efter et meget begivenhedsrigt
liv. Han var til det sidste en omstridt person.
Plantageejerne betragtede det som forræderi, at han greb ind i et slaveoprør
ved at erklære slaverne for frie i stedet for at knuse oprøret. von Scholten
vakte desuden forargelse ved at gifte sig med en „kulørt" pige uden at
være lovformelig skilt fra sin kone, der var blevet hjemme i København.
Plantageejerne fik von Scholten slæbt for retten og dømt for magt- og
embedsmisbrug. Men senere fik han fuld æresoprejsning ved Højesteret,
der afgjorde, at han havde handlet rigtigt og i samfundets interesse i
en ekstremt farlig situation.
Skoler til slavernes børn
Peter von Scholten gjorde som guvernør en betydningsfuld indsats for
at forbedre slavernes vilkår. Han fik gennemført skolegang for slavernes
børn og en række forbedringer af deres levevilkår på trods af plantageejernes
hårdnakkede modstand. Han fik afskaffet betegnelsen slave og indført
betegnelsen „ufri". Straframmen for piskeslag blev nedsat til tolv for
mænd og seks for kvinder. Det blev forbudt at sende gravide kvinder
på markarbejde, og slavernes usle boliger skulle erstattes af stenhuse.
Peter von Scholten stod stærkt, fordi han blev bakket op af sin ungdomsven,
den enevældige konge Frederik den 6.
Da kongen dør i 1839 er tiden inde for plantageejerne til at gøre op
med von Scholten. Han beskyldes for magt- og embedsmisbrug og bliver
trukket gennem flere opslidende retssager.
Den svækkede enevoldskonge Chr. den 8. og hans regering magter dog ikke
at skifte ham ud. Han får lov at blive på posten men på utilfredsstillende
vilkår.
I 1847 proklameres en ny slavelov i Danmarks kirker. Den væsentligste
forandring gik ud på..."at alle slavebørn vil for fremtiden være født
frie, og deres forældre vil blive frigjorte efter yderligere 12 år..."
"Now You are free!"
Det var en forandring til det bedre, men for von Scholten var det langt
fra tilfredsstillende, at de „frie" børns forældre stadig var slavebundne.
Han arbejdede for slaveriets ophævelse og det blev han ved med til den
store dag i juli 1848, hvor han på pladsen foran Fort Frederik erklærede
slaveriet for ophævet med ordene..."Now You are free! You are hereby
emancipated".
I dagene efter denne begivenhed var kampen for at neddæmpe sammenstød
mellem hvide og sorte ved at tage livet af ham. Han bryder sammen af
udmattelse formentlig med en mindre hjerneblødning og den 14. juli 1848
forlader han for altid de vestindiske øer – nøjagtig på datoen for hans
tiltrædelse 21 år tidligere.
Udstillingen „Fri og ufri" viste med billeder og beretninger, hvordan
mentaliteten var før, under og efter Peter von Scholten. På billedsiden
var der en række af tegneren Jørn Mathiassen illustrationer til Preben
Ramløvs ungdomsbog „Massa Peter", som blev dramatiseret i TV.
Udstillingens genstande var udlånt fra Handels- og Søfartsmuseet på
kronborg, fra Rigsarkivet og Nationalmuseet.
Fotografen Mikkel Østergaard bidrog med en aktuel udstilling om børns
rettigheder, og lektor Lars Heje fra Københavns Universitets Musikvidenskabeligt
Institut leverede materiale til et udstillingsafsnit, der handlede om
musikken i Caribien. Der blev holdt to koncerter. Ved åbningsreceptionen
spillede trioen Anne Eltard, Leif Monnerup og Henning Jensen. Og en
søndag eftermiddag spillede „The Original Danish Polcalypso Orchestra".
Peter von Scholtens grav
Peter
von Scholten