|
KULTURCENTRET
ASSISTENS Assistens Kirkegård • Kapelvej4 • 2200 København N. • Tlf. 35 37 19 17 • E-post: center@assistens.dk |
POUL MARTIN MØLLER
Poul Martin Møller blev født i 1794, faderen var præst og blev senere biskop.
Han blev student i 1812 og tog teologisk embedseksamen 1816. |
| Hans og Trine Fra "Scener i Rosenborg Slotshave" |
|
| Hans: | Trine: |
| Skjønne Sol for alle Sole! Lille Trine! Søde Glut! I er kommet snart fra Skole I Fru Planes Institut |
Hun har Gigt i Hals og Hoved, Derfor fik vi Lov idag. |
| Hans: | Trine: |
| O saa være Himlen lovet! Vi kan tales ved i Mag. Nys jeg er fra Reitzel kommen Og en nyssekig Roman Har jeg her i Trøjelommen, Som vi sammen læse kan. Den er om to unge Hjerter, Som man skiller ad ved List: Efter mange bitre Smerter Gifte de sig dog tilsidst. |
O unævnelige glæde! Søde Hansemand betænk, Hvor vi skal tilsammen græde: Sæt dig her paa denne Bænk. |
| Hans: | Trine: |
| Hvilket Levnet dog mig venter, Naar jeg bliver rigtig stor Og som Brud til Kirken henter Dig, min rare Trinemor! |
Da du ikke bærer Trøje, Skal som Karl for Altret staae For din Haand i min at føje, Med to Allunshandsker paa. |
| Hans: | Trine: |
| Vi vil da med Topper age | Jeg vil gaae med ægte Sjal. |
| Hans: | Trine: |
| Ferier alle Livets Dage! | Hver en nat Musik og Bal! Jeg med tapre Officerer Fører op hver anden dands. |
| Hans: | Trine: |
| Barstens ikke du fixerer Din ulykkelige Hans. Hvor igaar mit Hjerte brændtes; Du med voxne Piger gik, Ved din Ven du ikke kjendtes, Gav ham ej engang et Nik. Da forlod mig mine Kræfter, Jeg som død i Skolen sad, Til i Aftes sad jeg efter Og fik ingen Middagsmad. Hver en Lærer gav mig Sexer, Kun til Trine stod min Hu; Jeg fik Bank for mine Lexer, Saa jeg føler det endnu. Trine saae mig - træf mig Flamme - Ej engang det mindste nik - |
Men jeg maatte mig jo skamme, Som et Erkesviin du gik: I din Trøje var en Flænge, Ingen Puld var i din Hat; Thi di saaes med slemme Drenge, Som en vilter Abekat. |
| Hans: | Trine: |
| Trine vilde du mig favne, Hvis jeg som en Nidding stod, Hørte taus paa øgenavne, Og det hævned’ ei med Blod. Jeg blev kaldt Hans Pandekage. Hvilken ærerørig snak! Aldrig jeg i mine Dage Saadant i min Lomme stak. |
Stedse jeg forgjæves retter Paa din megen Uforstand. Vist en Pind jeg for dig sætter, Om du blive skal min Mand Du har mange slemme laster, Ei den allermindste Pli, DinePenge bort du kaster Til unyttigt Slikkerie. Mig du Intet vil forære, Ej engang en Appelsin Den maa meer opmærksom være, Som har Lyst at kaldes min. Mange Piger paa min Alder Kan med voxne Herrer gaae, Som sig deres Kjærest kalder, Og af hvem de Ringe faae, Løjtenanter og Studenter Og deslige Folk af Stand, Mens jeg Tosse gaar og venter Paa en snavset Buxemand. Tit de kjøre dem i Kane, Naar de gaae fra Institut. |
| Hans: | Trine: |
| Smukt du lærer hos Fru Plane, Du, som var saa rar en Glut. |
Hans kan see sig om en Anden; Thi med os er det forbi. |
| Hans: | Trine: |
| O jeg skyder mig for Panden. Ha! uhørt Bedragerie! |
Nu farvel Hans Pandekage. |
| Hans: | (Trine gaar) |
| O, farvel du sorte Sjæl. | |
| Hans (ene) | |
| (Sonetto) | |
| Min Trine troløs, hvilke Helvedpiner! Du meest usalige blandt Byens Drenge! Uconfirmert saagar du dig maa hænge, Der findes ej i Verden mange Triner. Naa, det skal saamænd vare meget længe, Før jeg igjen skal troe paa Pigeminer. O havde jeg dog Gjæk paa Appelsiner Spenderet de tre, fire Skillings Penge! Troløs! og det for et Par revne Buxer?! Nei aldrig i mit Liv jeg hørte Magen, Jeg aldrig læste saadant i Romanen. Og derfor fik jeg Plads blandt Skolens Fuxer, Fordi jeg stedse henrykt sad hos Flanen, Og læste skjønne Bøger fra Stadthagen |
Til oversigt over kendte navne • Til toppen af siden