KULTURCENTRET ASSISTENS
Assistens Kirkegård • Kapelvej4 • 2200 København N. • Tlf. 35 37 19 17 • E-post: center@assistens.dk
• Til Print-version
Wilhelm Marstrand 1810 - 1873

Lystighed udenfor Roms mure på en oktoberaften. 1839. (Thorvaldsens Museum).
Olie på lærred, 90,9 x 123 cm.


1826 - 33  Uddannet på Kunstakademiet under C. W. Eckersberg.
1836 - 41  Rejse til Rom over bl.a. Berlin og Dresden. Afstikker til Napoli-området sammen med Constantin Hansen og Jørgen Roed. Marstrand var senere på flere rejser til Italien.
1848          Professor ved Kunstakademiet.
1853 - 57  Direktør for Kunstakademiet.
1863 - 73  Igen direktør for Kunstakademiet.
1867          Udnævnes til Etatsråd.

Wilhelm Marstrands biografi skrevet af Stig Miss i Weilbach, dansk kunstnerleksikon



Familien Waagepetersen (1836)
Efter Bendz´død i 1832 var det især Marstrand, der kom til at nyde godt af Christian Waagepetersns interesse for kunst. Vingrossereren bestilte flere malerier og købte også andre af hans arbejder.
Marstrand kom til at udføre et billede af familien i hjemmet, ligesom Bendz havde gjort 6 år tidligere.
Han har vist familien samlet i dagligstuen. Børnene er optaget af deres leg ved sofabordet, mens moderen må vende opmærksomheden fra strikketøjet, da barnepigen kommer ind med det yngste barn på armen.
Kun én person mangler, nemlig husfaderen, der formodentlig er optaget af sine forretninger. Hans fravær er en påmindelse om, at grunlaget for borgerskabets økonomiske position var arbejdsomhed og flid.
Personerne er grupperet mere levende og frit end i noget andet dansk familiebillede fra denne periode.Baggrunden er utvivlsomt, at de borgerlige normer nu var blevet en selvfølge og ikke længere behøvede at vises demonstativt frem.
Den eneste, der virker unaturlig og anspændt er barnepigen. som er klædt i nationaldragt, og som ikke synes at befinde sig i sine rette omgivelser. Som andre barnepiger stammer hun fra landet (i dette tilfælde fra Hedeboegnen), for borgerskabet ønskede ikke, at deres børn kom i berøring med byproletariatet. Så hellere en barnepige fra et helt fremmed miljø. Hun gik altid i sin nationaldragt (hvilket landbefolkningen ellers ikke gjorde til daglig på denne tid).
Marstrands bestræbelser på at fremstille en borgerlig familie på dens egne betingelser blev mødt med anerkendelse i samtiden, og anmelderen ved Kunstforeningens tidsskrift "Dansk Kunstblad" skrev begejsrtet om maleriet, da det i 1837 blev udstillet på Charlottenborg.

Fra: Kasper Monrad: "Dansk Guldalder" (1994)




Til oversigt over kendte navne • Til toppen af siden