KULTURCENTRET ASSISTENS  
Assistens Kirkegård • Kapelvej4 • 2200 København N. • Tlf. 35 37 19 17 • E-post: center@assistens.dk
• Til Print-version

Frederik Kuhlau 1786 - 1832

Kuhlau, Friedrich: tysk-dansk komponist; bosat i København fra 1810. Komponerede operaer som Røverborgen (1814), Lulu (1824), scenemusik til bl.a. William Shakespeare (1826) og Elverhøj (1828), klaverkoncert, kammermusik, talrige værker for fløjte og et stort antal sonater og sonatiner for klaver, hvoraf mange stadig spilles. Hans kendteste værk, Elverhøj-ouverturen, anvendes ofte som festmusik ved nationale højtider. Den mest kosmopolitisk prægede blandt sin tids kendte danske komponister.


Kuhlaus grav

Friederich Daniel Rudolph Kuhlau var som så mange af sin og den foregående tids komponister tyskfødt.
Han kom til Danmark i 1810 og fandt sig - ligesom Weyse en snes år tidligere - så godt til rette, at han blev her til sin død. Men ellers var hans liv ingen dans på roser.
Som forsørger for en stor familie sad han hele sit liv yderst småt i det.
Den stilling som kongelig kammermusikus, han fik i 1814, var først ulønnet, og de 300 rigsdaler årligt, han fik fra 1818, var et så symbolsk beløb, at han hele tiden måtte forøge sin indtægt ved i en stadig strøm at komponere en stor mængde efterspurgte værker til danske og tyske forlæggere: klavermusik (især de lette sonatiner til undervisningsbrug), fløjtemusik (for 1, 2, 3 og 4 fløjter og for fløjte og klaver) og meget andet.
Som kammermusikus var Kuhlau forpligtet, foruden at skrive kantater til forskellige lejligheder, til hvert andet år at levere Det kongelige Teater en opera eller skuespilmusik. Nogle af disse værker blev store succeer, der sikrede ham en sikker position i dansk musikliv og fik indflydelse på dansk musiks senere udvikling: Røverborgen (med tekst af Oehlenschläger, 1814), Lulu (1824), hans største og betydeligste opera og skuespilmusik til Wilhelm Shakespeare (1826) og frem for alt til et bryllup i kongehuset Elverhøj (J.L. Heiberg, 1828), der medførte en professortitel og gageforhøjelse til 600 rigsdaler.
Dundrende fiaskoer, mest på grund af de udramatiske tekster, var operaerne Trylleharpen, Elisa, Hugo og Adelheid og skuespilmusik til Trillingbrødrene fra Damask.
Kuhlaus sidste år var tragiske: 1830 døde begge hans forældre og året efter brændte det hus i Lyngby, han boede til leje i. Denne begivenhed forværrede både fysisk og psykisk et i forvejen skrantende helbred, et fire måneders hospitalsophold fulgte, men han kom aldrig på fode igen og døde i begyndelsen af 1832.
Sammen med Weyse var Kuhlau den største danske komponist i den tidligere romantik, og han fik især betydning ved at åbne for nye strømninger i europæisk musik. Hans kosmopolitiske, men på ingen måder upersonlige stil afspejler påvirkning fra Mozart og Beethoven - som han forøvrigt besøgte på en af sine mange tysklandsrejser - senere fra Weber og Rossini og mange andre af tidens store komponister. Undertiden sker dette så kontant, at han direkte låner fra andres værker, men denne teknik er dog altid blot et springbræt for hans egen musikalske udformning.
Kilde: http://www.samfundet.dk/pages/komponistbiografier/kuhlau_friedrich_daniel_ru.html#Danish


Til oversigt over kendte navne