|
KULTURCENTRET
ASSISTENS Assistens Kirkegård • Kapelvej 4 • 2200 København N. • Tlf. 35 37 19 17 • E-post: center@assistens.dk |
Jens Juelmaler, 1745-1802 | ||
| Havde man kun Jens Juels portrætmalerier,
ville man alligevel være ganske vel underrettet om, hvordan danskerne så
ud i den sidste menneskealder af 1700-tallet. Han har malet repræsentanter
for de fleste samfundslag inklusive kongehuset, grever, baroner, ministre,
embedsmænd, herremænd, storkøbmænd, digtere, skuespillere og almindelige
dødelige inden for borgerstanden, især kvindeportrætterne lyser op. Trods tidens glatte malemåde giver han gode personkarakteristikker, dog er han gennemgående elskværdig. (Mogens Lebech - Jens Vibæk, Politikens Danmarkshistorie 1964 bind 10)
|
 Kunstmuseets indtagende dobbeltportræt er fra 1791 af Juel selv og hans yndefulde ægtefælle, Rosine. Han med ganske vist upudret, men buklet hår og pisk i nakken, hun klædt efter den frigjorte mode fra tiden hen imod 1800 med løsthængende robe og bånd om det udslagne hår. |
|
 |
Den unge adelsmand , kammerjunker
Marcus Pauli Holst von Schmidten, ses løbende på vej til sin skole, som
skimtes i baggrunden. Drengeskikkelsen er på én gang afbalanceret og i bevægelse.
Det er et af de få eksempler på en figur, der er skildret i bevægelse, fra
Juels modne kunst. Maleriet har ligesom flere andre af Juels sene arbejder
et vist klassisk præg. Det har ført til sammenligning med J.L.Davids portrætkunst
, uden at et førstehåndskendskab til franskmanden dog har kunnet påvises.Til
gengæld kan Juel være blevet introduceret til engelske portrætter gennem
vennen, kobberstikkeren J.F.Clemens, der var i London 1792-95. En stikgengivelse
efter Gilbert Stuarts "Skøjteløberen" kan have været inspirationskilde
til dette billede. Landskabet omgiver ikke drengen, men danner udelukkende
baggrund, hvilket er med til at gøre billedet reliefagtigt. Det er ikke tilfældigt, at Juel har valgt at vise drengen løbende, da hans skole ikke var nogen almindelig skole, men Christianis Institut, der lå uden for København i landlige omgivelser på Vesterbro. Her blev der udført en pionerindsats for at give børn mulighed for at dyrke leg og gymnastik i det fri. Legepladsen var Danmarks første. Fra: Kasper Monrad: "Dansk Guldalder" (1994) |
|
|
| ||