NICOLAI ABRAHAM ABILDGAARD (1743-1809)

Designeren af Frihedsstøtten og nok den mest kendte danske maler omkring år 1800. Oprindelig udlært malersvend, senere på Kunstakademiet. Fik Kunstakademiets rejselegat og studerede i Rom 1772-1776. Fra 1778 professor ved Akademiet, og i perioder dets direktør. Ud over malerier designede Abildgaard møbler teaterkulisser, medaljer, bygninger (Apistemplet i Frederiksberg have) og meget andet. Han stiftede bekendtskab med svenskeren J.T. Sergel , som udførte det relief, der findes på hans grav. Frihedsstøttens design skyldes væsentligst Nicolai Abildgaard, men de forskellige kunstnere har haft indflydelse på udformningen af figurerne. De to relieffer skyldes dog tegninger af Abildgaard.

JOHANNES WIEDEWELT (1731-1802)
Uden sammenligning den mest kendte danske billedhugger før Thorvaldsen. Han var søn af billedhuggeren Just Wiedewelt og først udlært af ham. Han var på langvarige studieophold i Paris og Rom, hvor han stiftede bekendtskab med Winckelmann og beså Herculanum og Pompeji. I 1769 besøgte han London sammen med Jardin . De mange indtryk fra Paris, London og Italien fik stor betydning for Wiedewelt, og sammen med arkitekten Harsdorff var Wiedewelt en af hovedmændende bag Nyklassicismens indførelse i Danmark. Tilsammen udførte de Frederik den 5.s gravkapel og monument i Roskilde, hvor Wiedewelt stod for sarkofagen og de to sørgende kvindefigurer, som repræsenterer henholdsvis Norge og Danmark.

Arbejdet indbragte ham megen berømmelse. Han har ligeledes udført Ludvig Holbergs sarkofag i Sorø. Wiedewelt udførte mange større arbejder for hoffet og blev professor ved Kunstakademiet. Til Frihedsstøtten udførte han figuren „Troskab“ og relieffet „Retfærdighedens Genius“.

Wiedewelt kom trist af dage. Han begik selvmord i Sortedamssøen som følge af, at hans forretning ikke længere løb rundt. Formuen var gået tabt ved et skibsforlis. Hans venner samlede ind til hans begravelse og Weidenhaupt tilbød at udføre monumentet gratis. De resterende 6 Rigsdaler gik til hans familie som bestod af to søstre og en gammel tjener, alle i nærheden af 80 og døve og blinde.

Wiedewelt udførte relieffet "Retfærdighedens genius"

Digt af Adam Oehlenschlæger 1803 til minde om Johannes Wiedewelt.

"Taus hun sukker
Bølgen mildt sig lukker
om den gamle Tindings sølvgråe Haar.
Hun forsvinder.
Dagen bleg oprinder;
Hist paa Frihedsstøtten Lærken slaaer.

Troskab græder
I de hvide Marmorklæder
Kold og bleg, den ranke hulde Mø.
Haand paa Brystet
Aldrig aldrig trøstet,
stirrer hun henpå den sorte Sø"

ANDREAS WEIDENHAUPT (1738-1805)

Den ene af Frihedsstøttens skabere. Han udførte figuren „Agerdyrkningsfliden“ og frigørelsesrelieffet efter skitse af Nicolai Abildgård. „Agerdyrkningsfliden“ er desværre den af de originale der er blevet mest ødelagt af tidens tand. Desuden forsøgte man at rense figurerne med saltsyre i 1800-tallet, og da Weidenhaupts figur var fremstillet af dårligere materiale end de andre, blev den mest ødelagt og derfor erstattet af en kopi i 1909. Originalen blev flyttet til Kunstindustrimuseet.

Agerdyrkningsfliden, med plovjern og et overflødighedshorn, symbolet på den velstand, der opstår af flid.

Weidenhaupt var jævnaldrende med Wiedewelt og stod i skyggen af ham hele sit liv. Han var en kompetent, men noget ujævn kunstner, og modtog sin første undervisning af J.F.Saly og J.C.Petzold i 1750erne. Vandt Akademiets guldmedalje og rejse-legat i 1760 for relieffet „Moses findes af Faraos Datter“. Optaget på Akademiet i Firenze og Bologna i 1768. 1771 professor i anatomi ved Akademiet, to år senere ligeledes professor på modelskolen. I 1791 direktør et enkelt år på Akademiet. Skabte sig ligesom Wiedewelt en levevej ved at udføre gravmæler heraf flere på Assistens Kirkegård, blandt andet Wiedewelts og Jens Juels. Døde i 1805 ugift Monumentet betalt af Kunstakademiet, og udført af Nicolai Dajon i traditionel stil.

Weidenhaupt udførte relieffet "Frigørelse fra trældom" efter Abildgaards tegning.

 
NICOLAI DAJON (1748-1823)
Dajon levede det meste af sit liv i skyggen af Weidenhaupt og Wiedewelt. Han blev professor i billedkunst efter Wiedewelts død. Dajon skabte to af figurerne til Frihedstøtten. Oprindeligt skulle den fjerde af de store billedhuggere C.F.F Stanley have udført den ene, men opgaven blev af ukendte årsager givet til Dajon. Vandt Akademiets guldmedalje for relieffet „Israelitterne samlede Manna i Ørkenen“. Udførte til Frihedsstøtten figurerne „Borgerdyd“, og „Tapperhed“. Fra 1815 til sin død direktør på Akademiet.

Borgerdyd, der bærer symbolet på borgerdyd, egekransen på sit hoved.

Tapperhed, med løveskind, styrkens symbol, og en fasces, en stav omvundet af flag, symbolet på enighed.

THYGE ROTHE (1731-1795)
Født i Randers, men flyttede som ganske ung til Slagelse, hvor han som 16 årig blev teologisk student. Rejste derefter på den for datidens unge obligatoriske dannelsesrejse til Tyskland, Schweiz og Frankrig. Blev professor ved universitetet i 1759, og lærer for kronprinsen, den senere Frederik d.6. Var nær ven af Struensee og blev under hans regering 1. Borgmester i København. Blev efter Struensees fald forvist til sit gods Tybjerggaard ved Slagelse. Som godsejer varetog han sine bønders interesse godt, og han var dybt involveret i Landboreformernes udformning. Han skrev blandt andet skriftet „Dansk Agerdyrkeres kår eller vort Landvæsenssystem som det var i 1783“. I dette og andre skrifter gjorde han sig til talsmand for reformer i landbruget efter engelsk model. Samtidig skrev han filosofiske skrifter om fædrelandskærlighed, og udgav flere digtsamlinger. Digtene var i et overdrevent svulstigt sprog, som gjorde ham til offer for parodier og spot. P. A. Heiberg hædrer ham dog i et lejlighedsdigt:

Ordner hænger man på Idioter,
Stjerner man kun Adelen gi'r,
men om de Suhmer, Mallinger og Rother,
man intet i Aviserne ser;
dog har man Hjerne
kan man gjerne
undvære Orden og Stjerne

Thyge Rothe var ven af Nicolai Abildgaard, som designede gravmælet over ham og hans kone Karen Bjørn.

CHRISTIAN COLBIØRNSEN (1749-1814)
Den vigtigste af Frihedsstøttens fædre fordi Stavnsbåndets ophævelse og de følgende landboreformer havde været næsten utænkelige uden Colbiørnsen. Colbiørnsen var født i Norge, men som mange andre begavede og ambitiøse folk fra Norge blev han tiltrukket af det internationale klima, og mulighederne for karriere i hovedstaden. Blev juridisk kandidat på kun to dage i 1771. Colbiørnsens fortjeneste i forhold til landbosagen er som utrættelig sekretær for den store landbokommission. Colbiørnsen var stærkt inspireret af „Oplysningstidens“ idealer, såsom retten til frihed og lykke. Teksten på frihedsstøtten er i nogen grad inspireret af Colbiørnsen, men forfattet af digteren Thomas Thaarup. Nær ven af Abilgaard brødrene.

 • Til toppen af siden