|
|
Nicolai Abildgaard 1743 - 1809
Den
sårede Filoktet (1774) Maleriet viser
den græske helt Filoktetes, der er blevet bidt i foden af en slange. Han
krymper sig sammen, mens han giver luft for sin smerte. Han var egentlig
taget af sted sammen med de øvrige græske krigere for at deltage i kampen
mod Troja, men da hans kammerater ikke kunne holde hans skrig og stanken
fra slangebiddet ud, efterlod de ham alene på øen Lemnos. Her blev han indtil
grækerne erkendte, at de ikke kunne klare sig i kampen uden hans hjælp,
især fordi han havde arvet Herakles´ bue, der aldrig forfejlede sit mål.
Så hentede de ham, og han var med til at vinde krigen for grækerne.
Maleriet blev skabt i Rom i 1774, hvor den 30-årige Abildgaard var på studieophold,
og med det trådte han frem som en moden kunstner og placerede sig på linie
med sine internationale jævnaldrende fra nyklassicismens Sturm und Drang-generation.
Det er en kraftpræstation af et billede, præget af en heftig, næsten voldsom
energiudladning. Dette skyldes ikke blot anspændelsen i Filoktetes krop
og lemmer og det flagrende hår, men også den overvældende virkning, figuren
gør, fordi han fylder hele billedet ud, så han ville sprænge alle rammer,
hvis han rettede sig ud.
Abildgaard har selv angivet de tre antikke forfattere Aiskylos, Sofokles
og Euripides som inspiration, men idéen til motivet har han snarere fra
G.E. Lessing, der i skriftet Laokoon fra 1766 gik i rette med J.J. Winckelmanns
opfattelse af " en ædel enfoldighed og en tyst storhed" i antikkens
kunst og i stedet fremhævede lidelsen og lidenskaben. Med sit billede sluttede
Abildgaard sig til Lessings opfattelse - han korrigerer den endog ved at
lade Filoktetes ansigt forvrænges i et skrig. Hermed placerede Abildgaard
sig centralt i tidens aktuelle kunstdebat.
Den kunstneriske inspiration til Filoktetes synes Abildgaard at have fået
hos Michelangelo, Annibale Carracci og ikke mindst i den antikke skulptur
kaldet Belvederetorsoen. Abildgaard adskiller sig fra andre nyklassicister
ved også at studere de italienske renæssancemalere Der er flere påfaldende
paralleller til den franske maler J.L. Davids maleri Patrokles fra 1779:
det næsten identiske format, motivvalget (en såret græsk helt), sceneriet,
den nøgne mands muskuløse krop og flagrende hår. Hvis der er tale om kunstnerisk
påvirkning mellem dem, har den gået fra danskeren til franskmanden.
Abildgaard blev værdsat som historiemaler og fik som sin livsopgave at skabe
malerier til riddersalen på Christiansborg. Desværre gik hans billeder tabt
ved branden i 1794.
Abildgaard blev kongefamiliens og hoffets altmuligmand som maler, arkitekt,
skulptør og forlystelsesråd. En af hans opgaver blev udformningen af Frihedsstøtten.
Han fik senere en stilling som professor ved akademiet.
Abildgaards værk er i 1998 beskrevet i en disputats af Patrick Kragelund
og i 1999 i en bog af kunsthistoriker Charlotte Christensen.
| |