|
KULTURCENTRET
ASSISTENS Assistens Kirkegård • Kapelvej4 • 2200 København N. • Tlf. 35 37 19 17 • E-post: center@assistens.dk |
Nicolai Abildgaard 1743 - 1809 Den
sårede Filoktet (1774)Maleriet viser den græske helt Filoktetes, der er blevet bidt i foden af en slange. Han krymper sig sammen, mens han giver luft for sin smerte. Han var egentlig taget af sted sammen med de øvrige græske krigere for at deltage i kampen mod Troja, men da hans kammerater ikke kunne holde hans skrig og stanken fra slangebiddet ud, efterlod de ham alene på øen Lemnos. Her blev han indtil grækerne erkendte, at de ikke kunne klare sig i kampen uden hans hjælp, især fordi han havde arvet Herakles´ bue, der aldrig forfejlede sit mål. Så hentede de ham, og han var med til at vinde krigen for grækerne. Maleriet blev skabt i Rom i 1774, hvor den 30-årige Abildgaard var på studieophold, og med det trådte han frem som en moden kunstner og placerede sig på linie med sine internationale jævnaldrende fra nyklassicismens Sturm und Drang-generation. Det er en kraftpræstation af et billede, præget af en heftig, næsten voldsom energiudladning. Dette skyldes ikke blot anspændelsen i Filoktetes krop og lemmer og det flagrende hår, men også den overvældende virkning, figuren gør, fordi han fylder hele billedet ud, så han ville sprænge alle rammer, hvis han rettede sig ud. Abildgaard har selv angivet de tre antikke forfattere Aiskylos, Sofokles og Euripides som inspiration, men idéen til motivet har han snarere fra G.E. Lessing, der i skriftet Laokoon fra 1766 gik i rette med J.J. Winckelmanns opfattelse af " en ædel enfoldighed og en tyst storhed" i antikkens kunst og i stedet fremhævede lidelsen og lidenskaben. Med sit billede sluttede Abildgaard sig til Lessings opfattelse - han korrigerer den endog ved at lade Filoktetes ansigt forvrænges i et skrig. Hermed placerede Abildgaard sig centralt i tidens aktuelle kunstdebat. Den kunstneriske inspiration til Filoktetes synes Abildgaard at have fået hos Michelangelo, Annibale Carracci og ikke mindst i den antikke skulptur kaldet Belvederetorsoen. Abildgaard adskiller sig fra andre nyklassicister ved også at studere de italienske renæssancemalere Der er flere påfaldende paralleller til den franske maler J.L. Davids maleri Patrokles fra 1779: det næsten identiske format, motivvalget (en såret græsk helt), sceneriet, den nøgne mands muskuløse krop og flagrende hår. Hvis der er tale om kunstnerisk påvirkning mellem dem, har den gået fra danskeren til franskmanden. Abildgaard blev værdsat som historiemaler og fik som sin livsopgave at skabe malerier til riddersalen på Christiansborg. Desværre gik hans billeder tabt ved branden i 1794. Abildgaard blev kongefamiliens og hoffets altmuligmand som maler, arkitekt, skulptør og forlystelsesråd. En af hans opgaver blev udformningen af Frihedsstøtten. Han fik senere en stilling som professor ved akademiet. Abildgaards værk er i 1998 beskrevet i en disputats af Patrick Kragelund og i 1999 i en bog af kunsthistoriker Charlotte Christensen. |
Til oversigt over kendte navne • Til toppen af siden